Fredag den 2. januar 2004

Så er tiden igen kommet til træningsturen her i januar til Avoriaz. Forventningerne er store. Efter diverse breve med oplysninger om flyafgange og booking tal fra Preben, mødes vi i lufthavnen til afgang med SK617 den 2. januar. Halvdelen af os (i alt er vi 63) har satset på morgenflyet SK613, og alle er kommet med, undtagen Ivar S med Nanna og Andreas + Christina A. De er nu også mødt op til SK617. Vi får nu lige oplysning om, at SAS har sat et mindre fly ind, og der er vægtproblemer. Krise.

Efter stor hjælp af SAS personale, lykkes det at få næsten alle med. Igen gik det ud over Ivar S, Nanna og Andreas.

Men bagagen kunne vi godt kigge langt efter, for den kom ikke med. Det fik vi meddelt over højttaleren i GVA, da vi pænt stod og ventede ved båndet.

Til gengæld fik vi straks selskab af Stig S, Arne Ø og Søren A. Hvordan de havde båret sig ad med at komme ind gennem tolden udefra, fandt vi aldrig rigtig ud af. Men med charme kommer man langt…..De var nemlig kommet med morgenflyet, men også uden bagage, så de var sendt af sted fra hotellet i GVA lufthavn af de andre, for at hente ski og enkelte stykker bagage til sig selv og andre morgenfolk.

De 3 tilbage ladte i CPH var kommet med til ZRH og tog toget til GVA lufthavn.

Efter at have gennemtravet GVA lufthavn mere end et par gange, også op ad trapper og tilbage igen for at finde den franske udgang, som skulle være bedre at tage taxi fra, overgav vi os og tog taxi fra den schweiziske del af lufthavnen. Nåede endelig frem til hotel Median tæt ved lufthavnen, hvor vi blev modtaget af de andre. Heri blandt lille 4 mdr. gammel Sander sammen med mor Henriette og far Jeff. Ikke noget at sige til, at de er stolte forældre til sådan en dejlig dreng.

Mest upopulær den nat hos fru Henriette var nok Torben P, der ringede ret sent til den lille familie (Sander var gået til ro). Henriette tog telefonen og var ret mopset over det sene tidspunkt Torben ville blot brokke sig over, at Jeff havde lagt en lille godnat hilsen under hans hovedpude i form af en af Sanders godt brugte bleer. Ja, ja. Rigtige venner……

Sent på natten kom Ivar, Andreas og Nanna til hotellet sammen med Preben, der brugte mange timer på at efterlyse bagagen fra CPH.

Lørdag den 3. januar 2004

Næste morgen afgang fra hotellet. Preben fik delt busserne, så den første kørte med de heldige, der havde fået sin bagage, og de uheldige ventede til op ad formiddagen, hvor Preben havde fået at vide, at resten af bagagen ville ankomme.

I år skulle vi bo på Multivacances, som Anne-Mette K havde skaffet os, og jeg fandt lejlighederne bedre end tidligere. Meget positivt. Tak Anne-Mette. Beliggenheden også meget fin. Desværre fik vi værelserne meget sent, men pyt, stemningen stadig høj.

Liftkort uddeles foran Mirfamose før frokost og næsten alle drager af sted ud på pisterne.

Afterski i Multivacances, da der endnu ikke var fundet et egnet sted at holde det. Vi fik en fin, udførlig information af Preben, som sædvanlig, venligt assisteret af Irene i baggrunden.

Søndag den 3.januar 2004

Vækkeuret ringer (alt for tidligt, men alligevel godt). Strålende solskin ved Mirfamose, hvor vi mødes. Alle deltagere til ski- & snowboard undervisning forsvinder og finder deres franske instruktører.

Nogle kørte til ”Hylden” andre til ”Rhodos”, ”Amerikaneren”, ”Slagteren” og hvad de forskellige steder ellers er døbt. Andre blev på ”Myretuen”. Afterski bliver holdt et nyt sted. ”Les Intrets”, som viser sig at være godt, ligger centralt og så giver de 10% på middage.

Der er fin stemning og folk snakker om dagens oplevelser og har det dejligt. ”Joker hatten” doneret af Anne-Mette K og Niels, skal uddeles. Der er faktisk to kandidater, Arne Ø og Torben P. De havde begge nedlagt Hanne C, pudsigt nok lige efter hun havde sendt sin mand Torben, hjem til lejligheden. Jo da, de kan, disse prægtige mænd på deres prægtige ski. Men Torben P løb af med sejren og fik den prægtige, farvestrålende hat, som han burde bære med ære.

En er kommet til skade. Oliver P ligger i lejligheden til observation for hjernerystelse, strengt, men kærligt, overvåget af Mor Anne-Mette K. Vi håber alle det bedste.

Mandag den 5.januar 2004

En flok kørte til Schweiz hvor man jo sædvanligvis skal ned ad lidt isede bakker og også gennem bondemandens baghave, hvor der normalt er lidt grus. Denne gang var der dog mere sne. Derefter en masse ’stavning’, hvorefter vi tager en kabinelift og nogle andre lifte o.s.v. En lidt travl, men dejlig tur. Frokost hos ”Slagteren” hvor der spises gullasch suppe.

Et par lidt grimme styrt. Jens Erik T værst. Gennemførte dog hele turen, men havde store smerter i skulderen. (en flis slået af knoglen). Håber ikke det bliver for alvorligt med den. Ellers en dejlig dag.

Afterski. Mere info fra Preben om ugens begivenheder.

To kandidater til Joker hatten. Tove N prøvede at sætte sig som tredje person i en to personers stolelift. Stoppede hele liften, idet hun faldt og ikke var i stand til at komme op igen ved egen hjælp, grundet latteranfald og voldsomme tilråb og mobning af såkaldte ”venner ” bagved i køen.

Hun fik Joker hatten, ”takket” være hr. Schlünse, som var så ”venlig ” at holde en kæmpe tale om begivenheden, så ingen havde et øje tørt. Hr. Schlünse blev herefter udnævnt til ”Kronikør” af Preben. Ikke noget dårligt valg. Det er enormt underholdende at være i selskab med denne herre.

Ny hat, sponsoreret af Gitte og Søren A, hentet i BKK, skal gives til den person, der har vist en særlig ærefuld adfærd i løbet af dagen. Jo ,men den tilfalder altså hr. Schlünse, som har været bagtrop og samlet alle de faldne op. Den klæder ham ganske godt.

Vi bliver herefter informeret af samme herre om, at for fremtiden, når han passerer en falden skiløber eller en anden person, der er kommet til skade eller i nød, suser han forbi, idet han spørger: Har du det godt, ligger du lunt? Fint, og du har også mobil telefon !!! ja, men så synes jeg da, du skal ringe efter hjælp, for jeg skal nemlig ikke have denne hat en gang til! !! Ha’ det. Undrer om han kan holde sit løfte ret længe.

Tirsdag den 6. januar 2004

Vejret viser sig igen fra den pæne side med solskin og dejlig sne. Kører med flokken til Les Gets. Kører med snetog, der i dag er en snebus, lift op ad bjerget, lidt ned og derover på det bjerg og se, det der bjerg skal vi nu til og bagefter det bjerg…….. så spiser vi frokost derovre (højdeskrækken har nu taget overhånd hos mig, og jeg siger blot ja og følger med ) og ned og så skal vi på det bjerg. Det går forrygende og vi hygger os. Vi får nogle morsomme historier hen ad vejen på de små, varme chokolade stop. Begynder at blive noget iset, og et par pister er lukket. ’Betyder ikke noget’, siger Søren, ’bare duk Jer under snoren og følg mig. Der er sne nok’. Og vi gør det sgu’. Der VAR sne nok.

Vender næsen hjemad. Har to valg på sidste strækning mod Morzine. World Cup bakken eller skovvejen, som er smal og meget iset, får vi at vide. Søren vælger World Cup for os, som også er iset. Vi kommer ned alle i fin form og behold. Pragtfuld ski dag - igen.

I dag er der kælkekonkurrence både for store og små. Vi mødes på kælkebakken kl. 16. Masser af heppere. Der køres hårdt. Alle kæmper for at vinde. Nogle når helt i bund, mens andre vælter på halvvejen. Det er sjovt, og det skal det være.

Ved afterski skal hattene skifte ejere.

Det bliver Daniel P. Daniel har præsteret at tabe sin ski i liften, hvor Marc N. måtte hente den til ham. Så får man altså Joker hatten. Den anden hat for at have gjort noget rigtig godt den dag tilfalder Marc N for at have givet sine ski til Daniel og selv kørt ned i dalen på 1 ski, således at Daniel Igen kan komme til at køre på sine egne to ski.

Onsdag den 7. januar 2004

Det tegner også til en god dag i dag. Sol og vinter. I dag skal der være storslalom konkurrence træning og det er altid spændende. Bliver arrangeret ganske professionelt med franske tidtagere og det hele. Mange deltager, men ikke alle har lyst til at være med i ræset, Der er mødt mange op for at heppe og følge spændingen. Ved frokost tid er det afsluttet, og der spises i solen ved ”Les Intrets”.

Irene er faldet og har slået hovedet. Kunne slet ikke huske, hvad der skete. Har været en tur på lazarettet, men er vendt tilbage lejligheden hvor Anne-Mette K vogter over hende. Tager den lidt med ro og har det godt.

Arne er også kommet til skade. Har fået en slag på indersiden af sit knæ og går og halter.

Går på damebesøg hos 2 piger næste formiddag og låner et godt knæbind og pist, så suser han derud ad igen. Dejligt at se.

Afterski igen. Alle mødes og snakker skiløb.

Den farverige Joker hat, skal igen skifte ejer. Det bliver Marek for at tage sin kæreste Vibeke ud på pister der garanteret kun er blå, men faktisk er RØDE.

Den Barmhjertige Samaritan hat går til Birgit T der som læge hjalp Irene under og efter sit ”Black Out” og som altid stiller sin professionelle viden til rådighed såfremt én har behov.

Torsdag den 8. januar 2004

Nu er det ved at være sidste skidag, og vi kigger lidt langt efter solen. Måske kunne vi også tænke os lidt mere sne hist og pist, men ikke nødvendigvis, mens vi er her.

Der opdeles igen i grupper, hvor man nu har lyst til at løbe hen. En del møder man også på ”Lille Muren”, ”Myretuen” eller på vej mod ”Muren”. Ikke for at løbe ned ad ”Muren” nødvendigvis, men bare for at kigge på en af de mest sorte pister i Alperne. Jeg ved dog, der er mange, som har prøvet den fra vores klub.

Dagen farer af sted, og man nyder den sidste store skidag inden hjemrejsen. Vi har dog alle besluttet at løbe næste formiddag inden afrejse, så helt slut er det dog ikke.

Afterski er annulleret grundet afskedsmiddag. Dette benytter de unge til at tage en kælketur fra Avoriaz hele vejen ned til Les Prodains, en tur på 3.097 meter.

Vi mødes kl. 19 på ”Les Intrets”. I aften bliver spændingen udløst, Hvem har vundet i kælke konkurrencen og hvem der var de hurtigste i træningskonkurrencen..

Under velkomstdrinken tryller Mikkel. Han tryller så meget, at han næsten er ved at trylle to ”piloter” frem. Men de klarer den,

Hans fingerfærdigheder med kortene er uendelige, og vi tryllebindes. Tak Mikkel. Det var meget underholdende.

Af praktiske og hyggelige årsager, er præmieuddelingerne blevet henlagt til denne aften. Spændingen er næsten ikke til at udholde for de mindste, så det må Irene og Preben afvikle under velkomst drinken. Vinderne af børnekonkurrencen samt de øvrige deltagende børn, får alle præmier. Alle er glade og henrykte. Gaver til de to yngste børn, Marc B 1½ år og Baby Sander 6 måneder er der også købt - en lækker lille, blød kramme sanktbernhardshund.

Herefter er der servering af dejlig mad. Forret, hovedret og dessert. Alt sammen meget lækkert.

Vi er nu også kommet til vinderen af klubmesterskabet. Præmierne bliver overrakt under store klapsalver.

Hurtigste overalt, var ikke overraskende nuværende klubmester Marc N og hos det smukke køn var det Louise R. De unge har overtaget – et bevis på at mange års ski instruktion har tjent sit formål.

Tilbage til hattene, som skal uddeles denne sidste aften. Den heldige vinder af den farverige hat er Mikkel, som har fået stjålet sine ski i receptionen i Multivacances, hvor han havde stillet dem.

Og for at være den gode fe, der har gjort en god gerning, var der i dag 2 kandidater. Marc N, som var så flink at udlåne et par af sine ski (helt nye) til Mikkel, der nu var skiløs.

Og så har vi jo vores alle sammens Søren, der som sædvanlig altid er der for at samle op, hjælpe, jamen ’you name it’, så er Søren der. Det gælder ikke blot på denne tur, det gælder også alle de andre år. Nu er det svært, men Preben står op og meddeler, at Marc N har mange år foran sig til at modtage denne ærefulde hat, så han synes, vi skal vælge Søren, og det gør vi så.

Så meddeler Preben, at det absolut er sidste gang, han er turguide. Han vil hygge sig lidt mere med fru Irene (ingen Preben uden Irene og omvendt ) og skiløb og slappe lidt af. Nu har jeg gjort det i 15 år, meddeler han. Stort hylekor med Preben, Preben, Preben……..men intet hjælper. Han står godt nok fast denne gang. Så prøver hylekoret igen, denne gang med Irene som mål, Irene, Irene, Irene………men nej, der er vist ikke rigtig noget at gøre der heller.

En stor tak til Irene og Preben for indsatsen gennem alle årene. Det har været et stort arbejde, ved vi, og det har været fantastisk at opleve og at være sammen med Jer, som vi jo også fortsat skal være i mange år

Hr. Schlünsen har en lille fortælling i ærmet. Jo – det var altså Gitte, som skulle have lidt privat ski undervisning af sin Søren, bl.a. den der med, at man hele tiden skal have sine to ”babser” vendt mod bjergdalen, og her mente hr. Schlünsen altså, at han også kunne være med. Vi har faktisk løbet på eet ben hele vejen ned ad bjerget, fortæller hr. Schlünsen. Først det ene ben og så det andet ben løftet sådan lidt ud til siden. Efter at have løbet et godt stykke tid på denne måde og følt sig som en hanhund, der er ude at afmærke sit terræn af med små drys af væske hele vejen, ja så mente jeg nok efterhånden, med tilråb til Søren, at nu var alt væsken altså opbrugt, når man sådan skal lege hanhund, så nu måtte det være tid til at tanke op på ”Amerikaneren”. Jo, man ser dem for sig. De fik så lov at tanke op.

Det er begyndt at sne meget kraftigt udenfor under middagen, og det ser pragtfuldt ud.

Vi hygger os en hel del sammen, nogle går i byen bagefter, andre hjem og pakker

Vi er blevet informeret af Preben om, at bus afgang næste dag er kl. 15. Bagagen skal afleveres kl. 14 nedenfor lejlighederne, så der skulle være tid til lidt morgenski.

Fredag den 9. januar 2004

Den store afrejse dag er kommet. Vi vågner op til en masse sne og stadig snestorm med fygning. Man ser næsten ingenting udenfor. Lifterne er dog begyndt at køre, men er ganske tomme. Nu kører de, nej nu er de stoppet, og sådan går det nogle timer. Der er ingen, der er ude at løbe lige nu. Lidt ærgerligt.

Jo, hende snowboarderen, Sussie N som vi har med, passer troligt sin undervisning, damper af sted kl. lidt i 9, og kommer nogle timer senere tilbage efter en fed oplevelse, off-piste og masser af løs sne, kunne næsten ingenting se, men det var fedt.

Som eneste så tidlig på formiddagen, har Søren A været helt alene nede hos ”Amerikaneren” og sige farvel. Hvordan har han dog fundet vej!!!!

Ved 11 tiden er der dog flere. der vover sig ud. Men nu er det så også slut med skiløbet for denne gang.

Der skulle være masser af plads på SK618 afgang kl. 19.50, så alle der skal flyve hjem tager med til denne afgang.

Alt kører nu planmæssigt, vi når lufthavnen i god tid, checker ind, får seating med det samme, går til transit, finder vores fly, og vups, så er vi igen hjemme efter en pragtfuld ferie med små forhindringer, som bliver løst hen ad vejen. Tusind tak til Irene og Preben for en igen uforglemmelig skiferie.

Afsked kram og knus i lufthavnen. Vi ses.

Man skal jo selv deltage i festen med godt humør for at få en fest ud af det, og det synes jeg, vi er rigtig gode til i SAS.

Hilsen Tove